Jette Kofoed

 

Jeg arbejder med akryl. Mine billeder er oftest en fortolkning af naturen eller mennesket og kan være naturalistiske, delvist naturalistiske eller helt abstrakte. Inspirationen kommer fra et billede i avisen, fra den nærmeste omegn eller fra en ferie.

Min lyst til at male har jeg fra to års ophold i Bangladesh, hvor jeg boede med min familie for mange år siden. Her fik jeg undervisning af Zeba Fareha fra Dhaka Kunstakademi. Interessen for at male har holdt sig, og gennem årene har jeg deltaget i diverse kortere eller længere kurser, samt i perioder været med i en malergruppe i Vejle og nu i Odense for at inspirere hinanden.   

Min baggrund som ergoterapeut kommer ind i mine billeder, idet fokus er på at analysere den eller det, jeg vil male, fx hvis der er tale om en bevægelse. Ud over det, er fokus på ”leg”. Det betyder, at når jeg maler, skal det være sjovt at male billedet, og der skal eksperimenteres med former, farver, teknikker, mm. Jeg tager ofte udgangspunkt i et bestemt tema, fx portrætter, sport eller ferieture, hvorfor flere billeder kan danne rammen om et bestemt tema.